Købmand Anton Leed er indehaver af en lille Let-Køb-butik i Barmer vest for Aalborg.
Under mottoet 'Købmand med holdning' vælger Anton Leed med jævne mellemrum at stoppe med at føre en vare i butikken af den simple årsag, at produktet er blevet for dårligt eller for dyrt.
Anton Leed langer ud efter både fødevareproducenterne og grossisten SuperGros, som han mener forringer varernes kvalitet.
- Jo dårligere et produkt, desto flere penge tjener de. Men jeg gider ikke sælge et produkt, som jeg synes er for dårligt, og det får mine kunder at vide, siger Leed.